Silkeborg kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af den gamle Rytterskole på Linågyder 7 i Linå.

Linås historie er også Silkeborgs historie. Sådan er det nu, og sådan var det i allerhøjeste grad også for 300 år siden. Udviklingen har dog vist at Linå ikke har den betydning for området i dag som førhen, men det betyder ikke at man skal glemme den kulturhistoriske betydning som Linå har haft for 300 år siden.

Søger man på internettet efter Silkeborgs ældste bygning viser alle resultater at det er Hovedgård fra 1767. Læser man hjemmesiden fra GL. Skovridergård skriver de at byens næstældste bygning blev opført her i 1798. Men intet af det er sandt. En endnu ældre bygning i Silkeborg er rytterskolen på Linågyden 7 i Linå. Opført i 1725. Sammen med rytterskolen i Toustrup udgør de nok noget af det ældste byggeri der stadig eksisterer i Silkeborg kommune.

Ikke nok med at det er Silkeborgs formodelig ældste bygning, men det er uden tvivl den bygning i kommunen der rummer mest historie, og som har haft stor betydning for byens udvikling. Rytterskolen var, sammen med andre skoler i Skanderborg rytterdistrikt, faktisk en “folkegave” fra Frederik IV i anledning af hans 50 års fødselsdag i året 1721.

Før den tid var undervisning noget som var overladt til kirken, men ved opførelse af rytterskolerne var den egentlige folkeskole født.

Ikke mange af de rytterskoler der blev opført i 1720erne er bevaret, og kun ganske få i deres oprindelige udseende som den i Linå.

I den nuværende Silkeborg kommune blev der opført rytterskoler i Fårvang, Gjern, Toustrup og Linå. Kun skolerne i Toustrup og Linå er bevaret, hvor skolen i Toustrup er ombygget til ukendelighed. Kun årstallet 1721 på gavlen bevidner om dens oprindelse.

Rytterskolen i Linå som den tog sig ud i 1890 hvor den stadig var skole i Linå sogn. Rytterskolen blev i 1905 erstattet af en ny skole i Linå

Ved første øjekast virker bygningen nedslidt og med manglende vedligeholdelse, men ved nærmere gennemgang står den meget originalt. Rytterskolerne blev i 1720’erne bygget grundmuret og med fast tag, og ikke som en stråtækt bindingsværksbygning. Rytterskolen i Linå har fået tildelt en bevaringsværdi på 4, hvilket må siges at være meget fint taget dens nuværende stand i betragtning. Den lave bevaringsværdi skyldes især ændringer i murhuller, vinduer og uens overflade. Alt sammen noget der rimeligt nemt kan bringes tilbage til den originale stand.

Som et kuriosum skriver Edvard Hemmer Egebergs i sin beretning om Linaa Sogn i gamle Dage at ” Den er altsaa nu i Privateje – forøvrigt hos en Mand der holder Haand over den og Haven, som mod Syd gaar ned til Gadedammen, men den historiske Sans burde i den gamle Ringby nu have vokset sig saa stor, at man ved kommende Ejerskifte fik Kommunen til at købe den hvide Bygning, saa der blev sørget for dens Bevarelse.”. Beretningen blev skrevet i 1930’erne, og allerede dengang var der fremsynede mennesker der kunne se potentialet i at bevare skolen.

Nedrivning af en bygning med så høj kulturhistorisk værdi burde derfor afgøres politisk. Vel og mærke så skal politikerne være bekendt med historien bag rytterskolen og dens kulturelle værdi, og ikke kun få oplyst, så vi så ofte ser, at bygningen har en middel bevaringsværdi.

Rytterskolen i Linå i den stand den har i dag

Artikel i Silkeborg avis d. 6. november 1971 skrevet af redaktør H. C. Clausen i anledning af 250 året for rytterskolernes tilblivelse. Find den her.

Edvard Hemmer Egeberg (1855-1938) fik i årene 1914-1930 optaget ikke mindre end 12 artikler om Linå sogn i “Århus Stifts Årbøger”. Find afsnittet om “Degne og Skoleholdere” i Linå. Side134 til 156 omhandler Rytterskolen. Find den her. Indsigelse til nedrivning af Linågyden 7. Find den her.