Silkeborg d. 5. februar 2020

Silkeborg Kommune
Teknik- og Miljøafdelingen

Indsigelse til forslag til Kommuneplantillæg 46 og Forslag til Lokalplan 10-032 for et centerområde ved Fredensgade/Christian 8.s Vej (Fredensgård) i Silkeborg.

Der er flere årsager til at vi ser problematisk på et projekt som dette. Bl.a. projektets skala, ensartet arkitektur, nærhed til eksisterende kulturarv, vind- og skyggeforhold og byggeriets placering på en af Silkeborgs mest eksponerede grunde.

Historie

Ser man historisk på karréen Fredensgade, Kirkebakken og Chr. 8. vej, virker forløbet ret kaotisk, fra nedrivnings start i begyndelsen af 70erne og til i dag. Der var i 70erne en del modstand mod nedrivning af karréen, og den modstand kan man i dag sige var på sin rette plads. Derfor må man forvente at det projekt der nu er i støbeskeen, 45 år efter ødelæggelserne af den oprindelige karré, bliver udført med hensyntagen til midtbyens øvrige arkitektur, og i en kvalitet der ikke nødvendiggør ombygninger igen om 45 år.

Silkeborg by har med en alder på mere en 170 år formået at vokse sig til en smuk og homogen by. Uskrevne regler om bebyggelse er i alle årene blevet fulgt så kun kirker, skorstene og brandstations slangetårn gik i højden. I sin spæde ungdom var byen mest bygget af små lave huse. Også i bymidten. Men efterhånden som velstanden kom til byen blev der bygget højere huse, men dog stadig i en skala der var i harmoni den øvrige by. Man tillod dengang ikke at bygge i højden af egoistiske hensyn. Det gør man så nu. Et nyt planlagt byggeri på Fredensgade vil sprænge denne harmoni for altid.

Byggehøjde

Ifølge den nuværende lokalplan 111.09 er maks. bebyggelseshøjde 4-5 etager mod Christians 8.s vej og 3 etager mod Fredensgade (grundet niveauforskel), og denne bygningshøjde ønsker vi bibeholdt. Et højhus på 23 etager er fuldstændigt uacceptabel, idet dimensionerne vil virke for kolossal i forhold til de omkringliggende bygninger, og tilmed medføre vind og skyggevirkning der er til gene for bylivet generelt.

Ensartet arkitektur

De visualiseringer der findes på nuværende tidspunkt viser en meget ensartet facade mod Kirketorvet og Fredensgade. Disse lange og ensartede facader bliver ofte kedelige, og harmonerer ikke med de ældre facader på Fredensgade, Torvet og Christian 8. vej.

Vores ide til det kommende byggeri er derfor at opdele facaderne i mindre dele, for derved at give indtryk af forskellige bygninger med facader af forskellig udformning. Skift af facadeudtryk kan eventuelt følge den oprindelige matrikulære inddeling langs Kirketorvet, Fredensgade og Chr. 8. vej.

Hvem husker ikke en meget kedelig facade på Føtex bygningen på Torvet der blev opført i begyndelse af 70erne. Facaden blev senere forlænget mod vest på bekostning af de gamle huse på Torvet. Føtex facaden blev opført i 70ernes arkitektur, men overlevede kun i knap 30 år, hvor en ny og mere tidløs facade blev etableret.
Derfor vil vi opfordre til at der bygges med tidløse facader, og ikke lade sig fascinere at et nutidens modelune.

Ud fra de visualiseringer der foreligger er bygningerne vist med flade tage. Taget i betragtning af at karréens placering er tæt på Torvet og havneområdet, må man formode at de flade tage bliver en invitation til måger.
Placering af Fredensgård er meget central, og alle omkringliggende bygninger er med saddeltag, så det er derfor indlysende at også Fredensgård bygges med saddeltag.

Nærhed til eksisterende kulturarv

Bebyggelsen på Fredensgade og Christian 8.s Vej blev opført i begyndelsen af 1900-tallet, og er derfor opført senere end de ældste kvarterer som Vestergade, Østergade og Søndergade. Karréer blev ikke opført med detailhandel som det dominerende, men derimod med hotelvirksomhed, servicevirksomhed, skoler, boliger og liberale erhverv som det bærende. Vi kan fornemme at der i den fremtidige Silkeborg midtby ikke er det fornødne grundlag for en så kraftig udbygning af detailforretninger, og at bygherre derfor fokuserer alt på boliger. Derfor skal arkitekterne være særdeles opmærksom på, at der ikke midt i byen, opføres noget der ligner en forstads boligblok. Hertil er placeringen for unique.

Inden nedrivningerne i begyndelsen af 1970erne var der et flot blik fra Torvet og Kirkepladsen ned mod Hovedgård og havnen. Et blik som må kaldes enhver byplanlæggers drøm. Desværre er dette blik i dag hæmmet af punkthuse og det nuværende Torvecenter. Derfor vil det være et godt initiativ af bygherre at trække den kommende hjørnebygning Chr. 8. vej og Kirkebakken lidt tilbage, for derved at genetablere denne korridor.

Vind- og skyggeforhold

Danmark ligger langt mod nord hvor der ofte blæser kolde vinde, og hvor solen den største del af året står meget lavt. Derfor er der gennem årtusinder bygget på en måde, hvor solen udnyttes bedst muligt, og hvor vinden blæser hen over bygninger for at give mest muligt læ. Det planlagte byggeri på Fredensgade går stik imod generel byggeskik, og vil kaste store skygger over området. Desuden vil der fra de højeste bygningsdele udvikles kraftige hvirvler og turbulens der forstærkes og suges ned langs husene. I stedet for sol, læ og varme i gaderne genererer højhusene vind, skygge og kulde.
Under varmere himmelstrøg er problemet ikke udpræget, men i Danmark, hvor vi har en kort sommer som vi gerne vil forlænge mest muligt, nytter det ikke at folk søger væk fra bymidten for at undgå isnende kolde vinde. Byggeri i bymidten skal skabe læ og sol.

Kloge ord

Vi vil herunder henvise til flere arkitekters udtagelser om højhusbyggeri.

”Højder og tæthed er kun udtryk for, at profit og ejendomsspekulation har forrang for god byplanlægning til gavn for mennesker. Når nogen synes, at højhuse er pragtfulde, er det ganske enkelt udtryk for, at de underkaster sig det økonomiske magtparadigme, husene signalerer”, mener arkitekt Hanne Schmidt

”Der er brug for et opgør med developer-vældet, der ødelægger Aarhus med grimme højhuse, der ikke er skabt til stedet, og slår til lyd for huse, der respekterer sine naboer og den helhed, de indgår i.”, mener arkitekt Kjeld Ghozati

”Højhuse er oftest et magtsymbol, som en bygherre opfører, så han vil blive husket af eftertiden. Tidligere byggede man tårne, nu er det højhuse”, mener professor ved arkitektskolen i Aarhus, Thomas Bo Jensen.

”De mange højhuse, der i dag skyder op i danske byer, skyder ikke op ud fra arkitektoniske hensyn, men fordi udenlandske investorer vil have store afkast”. Det mener Nicolai Steinø, der er lektor ved Aalborg Universitet og han efterspørger, at vi finder ud af, hvad det er, vi vil med vores byer og samfund.

Venlig hilsen
Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune
Ejgil Prinds
Formand
Tlf.: 21693555
www.bevarsilkeborg.dk
Bevaringsforeningen på Facebook