2018 Fortællearrangement i Kulturmiljøet Silkeborg Bads parkanlæg i anledning af Arkitekturens Dag
Ca 20 deltagere tog på rundvisning i parken i skiftende dansk sensommervejr, hvor vi hørte om den fantastiske natur, den spændende historie fra før 1880 til i dag, krigens tid, bygningernes historie, om arkitekt Wilhelm Dahlerup og arkitekt Anton Rosen og deres bygninger, om parkens sjældne træer og om skulpturer fra 1929 til i dag
Vi var også lige omkring historien om Silkeborgs spæde start samt om grundlaget for placeringen af Kurbadet, nemlig Arnakkekilden
Omvisningen tog ca. 2 timer afbrudt af en kaffepause, hvor vi nød foreningens hjemmebag i pergolaens hyggelige grønne omgivelser
Det var en dejlig eftermiddag, hvor vi fik talt om, hvad vi hver især kunne huske
Ingelise Nielsen, aktiv i Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune og dagens foredragsholder
2017 Bindingsværk i Velling
Arkitekturens dag 2017, D. 1. okt. på Vindingvej11, Velling, Bryrup
Dagen forløb over al forventning, Ca. 40 var mødt op for at høre Nikolaj Hyllestad fortælle historien om bindingsværk. En fantastisk beretning og træ og håndværk.
Bygningsrestaurator og bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Knudsens reparation af en tavl endte i en total udskiftning af en tavl. Det var spændende at følge.