Silkeborg kommune er opdelt i 34 sogne, sogne der hver har en kirke. Man må også formode at der til hver kirke i kommunen har været en tilhørende præstegård.
Vi har i Bevaringsforeningen lavet en, ikke videnskabelig men alligevel tæt på det korrekte, optælling af præstegårde i kommunen. Præstegårde der har 100 år eller mere på bagen.
Resultatet viser at der kun er 9 gamle præstegårde tilbage i kommunen. Det er ikke mange, men det skal også ses i lyset af at indenfor de sidste 8 år er der forsvundet 5 præstegårde (Vium præstegård står stadig men har fået nedrivningstilladelse).
At 1/3 af kommunens præstegårde er blevet revet ned på så kort tid, er der to grunde til. Den ene grund er at præstegårdene har fået konstateret skimmel pga. tidligere renovering der er gået galt, og den anden grund er menighedsrådet ganske enkelt ønsker en ny præstegård i stedet for at renovere den gamle.
Der skal siges at alle 5 præstegårde var godt grundmuret byggeri, og kunne sagtens renoveres og bringes til en nutidig boligstandart, hvis renoveringen var fortaget korrekt.
Vi har ikke haft mulighed for at læse alle bygningsrapporter som er grundlag for nedrivning af den enkelte præstegård, men de få vi har læst anbefaler ikke en nedrivning pga. skimmel eller alderdom, men til gengæld hvordan skimmel let kan fjernes og forebygges, og hvordan de gamle præstegårde kan vedligeholdes og efterisoleres. Desværre er de råd ikke blevet fulgt
De gamle præstegårde der stadig eksisterer er selvfølgelig ikke de præstegårde der siden reformationen har været i forbindelse med kirkerne. De nuværende præstegårde har erstattet endnu ældre præstegårde der af en eller anden grund har været tarvelige, eller ikke tidssvarende. Så en udskiftning af præstegårde har altid fundet sted.
Grunden til at vi i Bevaringsforeningen mener at det er forkert at nedrive de gamle præstegårde er at de stadig har en god kvalitet og kan, som sagt, bringes op til nutidig boligstandart. Ved at bevare de gamle præstegårde får vi oven i købet mulighed for at overlade præstegårdene til glæde for de næste generationer. Vi kan så overlade afgørelsen om præstegårdenes skæbne til de næste generationer, i stedet for at nedbryde præstegårdene i dag hvor der ikke er en absolut nødvendig grund til at nedrive dem.
De præstegårde vi har, eller havde indtil for få år siden, svarer i alder nogenlunde til bebyggelsen i Silkeborg midtby. Hvis vi antager det tankeeksperiment at de gamle huse i midtbyen nedrives med samme hast som de gamle præstegårde, så ville Silkeborg midtby ikke have samme charme som i dag, og midtbyens nuværende hygge og handlen mm. vil nok være påvirket i negativ retning.
Som et godt eksempel kan præstegården i Kragelund fremhæves. Her er ikke kun præstegården stadig i brug, men også præstegårdens endnu ældre længer anvendes til mange formål, herunder herberg, FDF kredshus, konfirmandstue og sognemøder.
Præstegårde som er nedrevet eller har fået nedrivningstilladelse inden for det sidste årti.
Præstegårde i privat eje
Præstegårde der stadig fungerer som præstebolig eller stadig har sognet som ejer.