Kommunen har igangsat udarbejdelse af en ny lokalplan for Mollerup, hvilket betyder at der må opføres 33 boliger midt i Mollerup hvor der før lå avlsbygninger. Vi har i foreningen ikke noget imod et sådant projekt og håber det bedste for Mollerup, men vi vil se kritisk på den arkitektur der anvendes til byggeriet.
Mollerup er opstået i 1800-tallet hvorfra stort set alle huse stammer, og hvor de fleste er henholdsvis originale fuldmurede huse eller bindingsværkshuse.
Bygherren og kommunen har valgt et moderne forstadsbyggeri med nutidige materialer og udseende, og som skiller sig markant ud fra det originale 1800-tals byggeri.
Men hvordan skal arkitekturen være når man stort set fordobler antal huse i midten af en af kommunens smukkeste 1800-tals byer. Nye bindingsværkshuse vil være spændende men nok urealistisk, men skal der være flere krav til udseende så det matcher det originale, eventuelt krav til anvendelse af samme byggematerialer som er anvendt i den gamle by, eller krav til at udforme husene som matcher de eksisterende?
Find afgørelse for igangsætning at lokalplanen ved Plan og Vejudvalgets møde d. 4. januar 2021.