Den 1. januar trådte kommuneplan 2020-2032 for Silkeborg kommune i kraft. Kommuneplanen indeholder blandt andet retningslinjer for bevaringsværdige bykvarterer.
Frederiksberggade er et af de områder der er gældende for retningslinjer i kommuneplanen for bevaringsværdige bykvarterer.
Se grøn cirkel.
Retningslinjen i kommuneplanen siger følgende om bevaringsværdige bykvarterer:
“Inden for de udpegede bykvarterer skal bygninger, anlæg og strukturer, der er væsentlige for kvarterets bevaringsværdi, så vidt muligt bevares.“
Så hvad forstås så ved “væsentlige for kvarterets bevaringsværdi” og “så vidt muligt bevares“? Se nederst på siden.
En ny lokalplan nr. 10-037 for den vestlige side af Frederiksberggade mellem Jernbanevej og Lyngbygade er på vej. Plan- og Vejudvalget har under udvalgsmødet d. 4. januar godkendt lokalplanen og sendt den i høring.
For det ny lokalplanforslag forholder kommunen sig ikke til hvorvidt de eksisterende og bevaringsværdige huse langs Frederiksberggade fra perioden 1870-1900 skal bevares eller ikke, og heller ikke til hvordan “så vidt mulig bevares” skal fortolkes. Kommunens fortolkning af retningslinjen for bevaringsværdige bykvarterer er en helt anden. Man nedriver det gamle og siger at nyt byggeri der erstatter de bevaringsværdige huse, skal følge nogle arkitektoniske retningslinjer således at det nye byggeri ligner bevaringsværdige huse. Vi uddyber emnet herunder.
I det materiale som politikerne i Plan- og Vejudvalget blev præsenteret for til udvalgsmødet d. 4. januar, var der ingen oplysninger om, eller beskrivelse af de bevaringsværdige huse der må lade livet for lokalplanens virkeliggørelse.
Der nævnes blandt andet i materialet til mødet at “bebyggelsen (det nye) mod Frederiksberggade fremstår som et bevaringsværdigt bykvarter, hvor væsentlige historiske og arkitektoniske virkemidler kan aflæses i bebyggelsen (det ny)”. Det vil sige at man har mulighed for nedriver de gamle bevaringsværdige bygninger og bygger nyt der så skal fremstå bevaringsværdigt. Det giver ikke mening.
Desuden giver lokalplanen mulighed for nedrivning af Frederiksberggade 10, huset hvor Asger Jorn i 3 årtier fik kendskab til og arbejdede med keramik, for så at opføre et nyt hus med en markering om at her lå engang det hus hvor Asger Jorn i 3 årtier fik kendskab til og arbejdede med keramik.
Men tilbage til kommunens forståelse af kommuneplanens retningslinjer for et bevaringsværdig bykvarter. Herunder er vist uddrag af Plan- og Vejudvalgets beslutningsprotokol som viser de bestemmelser der er til det arkitektoniske udtryk for den ny bebyggelse. Bevaringsforeningen har tilføjet kommentarer:
Lokalplanens retningslinjer:
Bevaringsforeningens kommentar:
Saddeltag.
“Sadeltag er karakteristisk for bebyggelsen i området. Der stilles derfor krav om, at denne tagform skal videreføres i nyt byggeri ud mod gaderummene”.
Svar.
Jo, men randbebyggelsen har en længde på 220m. Hvis det ender med at være ét og samme saddeltag i hele længden, så får det aldrig udtryk af det eksisterende byggeri i kvarteret. Det nærmer sig mere industrielt byggeri.
Huskarakter.
“Området er oprindeligt kendetegnet ved mindre byhusbebyggelse. For at bevare dette karakteristika stilles der krav om, at matrikelstrukturen skal kunne aflæses i facaderne. Dette kan bl.a. ske ved skift i facadefarve eller materialevalg mellem de enkelte byggerier.”
Svar.
Ideen med at følge den gamle matrikelstruktur er i og for sig udmærket. Men de erfaringer vi har med nyere byggeri er at bygherrer bygger ens langs hele facader, og blot køber maling med forskellige farver, eller murer op med forskellig farvet sten. Skal der være matrikulær skift, skal skiftet afspejles i arkitekturen og ikke kun i farve eller materiale.
Historiefortælling:
“I ejendommen Frederiksberggade 10 har ligget et pottemageri, og Asger Jorn har haft sin gang på stedet. For at sikre at historien videreføres i nyt byggeri, stilles der krav om, at der i denne ejendoms facade mod Frederiksberggade skal indarbejdes en frise, et relief eller andet element, som leder tilbage til den historie, som har foregået på stedet.”
Svar:
Var det ikke bedre at bevare pottemageriet. Det kunne være at senere generationer gerne vil opleve huset og dets historie, i stedet for at aflæse historien på en frise. Det er nu huset skal bevares – i morgen er det for sent.
I Bevaringsforeningen mener vi, hvis der skal opføres ny bebyggelse, at de krav der stilles til arkitekturen til den ny bebyggelse er for få og ikke restriktive nok.
Uddrag fra Den Danske Ordbog
“væsentlige” betyder ifølge ordbogen noget som udgør eller vedrører en tings inderste og egentlige væsen, og som derfor er yderst vigtig.
“så vidt mulig” betyder ifølge ordbogen “i det omfang det (overhovedet) kan lade sig gøre”.
Viser skrækscenariet om 220 meters ensartet byggeri i et bevaringsværdigt bykvarter.
