Silkeborgs baggårde, afsnit 1
Der har i læserbreve, artikler og debatindlæg i den seneste tid været en del kritik af Silkeborgs baggårde. Baggårdene er beskrevet som grimme og triste, og de burde derfor moderniseres med ny beboelse og parkeringshuse.
Vi har været på rundtur i Silkeborgs midtbys baggårde, og her fandt vi både charmerende, hyggelige og lyse baggårde. Hvor det grimme og triste kommer fra, ved vi ikke.
Der er et par baggårde hvortil der kan udtrykkes kritik. Den ene baggård trænger til vedligeholdelse, og det er baggården bag Føtex. En anden baggård er kedelig, men den ser vi på i et senere opslag.
En kendt debatskribent, som står den lokale avis og beslutningstagerne nær, skriver i et debatoplæg at han har været i baggården bag Admiraler (hvorfor netop denne indgang?), og vurdere at denne baggård, men også baggårdene Bios gård og Mejerigården egner sig til parkeringshusene.
Vi viser her, og i følgende opslag, det vi så og oplevede i Silkeborgs karakteristiske baggårde.