Landlystvej kan historisk føres tilbage til landejendommen Landlyst, hvis stuehus stadig eksisterer. Den ældste ejendom på vejen er fra 1862 (Landlyst), men langt de fleste ejendomme på Landlystvej blev opført i perioden 1900 til 1945, med enkelte byggerier fra 60erne, og et enkelt fra 2007.
I arkiverne kan vi se at det var murermester Johannes Baltzer der hyrede arkitekt K. P. Kristjansen til at tegne huset på Landlystvej 41 tilbage i 1924. Et hus af en god kvalitet, som må forventes at have en levetid langt over de 100 år som huset fik.
Den nuværende ejer købte huset i april 2024, og i begyndelsen af oktober fik ejeren en nedrivningstilladelse, og huset er nu allerrede nedrevet. I forrige uge fik ejeren så en byggetilladelse til et nyt hus på grunden. Alle tilladelser var givet administrativt uden byrådets involvering.
Huset, som den ny ejer ønsker at opføre, må betegnes at have en anden arkitektur end de øvrige huse der i dag findes på Landlystvej. Et hus med flad tag, og som vender væk fra vejen, med kun carport og skur mod vejen. Se tegning herunder.
Der er fire årsager til at nedrivningen, og efterfølgende opførelse af et nyt hus i meget anderledes arkitektur, kan give anledning til bekymring.
1 – Det hus som P.K. Kristiansen tegnede til Landlystvej 41 var dengang, og også i dag, et prægtigt hus. Desværre har huset været udsat for 70´ernes ombygning, hvor taget fik markant udhæng, og blev dækket med eternittag som oprindeligt var beregnet til industri og staldbygninger, og de oprindelige sprossede vinduerne blev udskiftet til vinduer af datidens mode.
Vi ser ikke nogen hindring for at huset kunne være ført tilbage til dets oprindelige udseende, og renoveret så det kunne opfylde nutidens boligstandart.
2 – En ny FN-rapport slår fast – klimaet er blevet sværere at redde, og at verden har kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader på globalt plan. Derudover har vi for længst brugt de resurser som jorden har stillet til rådighed.
En af de store syndere i det regnskab er byggeriet. Det er derfor besynderligt at man i dag, med Silkeborg kommunes tilladelse, kan nedbryde en 153m2 bolig, for så at opføre en ny bolig på 143m2, uden at tage hensyn til den mængde affald en nedrivning medfører, og den mængde CO2 der fiser ud i atmosfæren og anvendelse af resurser vi ikke har, blot for at producerer materialer til det ny byggeri.
3 – Det gamle hus blev købt for knap 3 mio. kr. og dertil kommer omkostninger til nedbrydning af det gamle hus, og opførelse af nyt hus. Der indikerer at det er blevet særdeles attraktiv at bo i sydbyen, og at de mennesker der ikke accepterer at bo i et de huse der nu engang findes i Sydbyens kvarterer, med vold og magt bryder et gammelt hus ned for at bygge deres egen boligdrømme. Ikke fordi at nogen skal forhindres i at bygge deres drømmeboliger, men det skal ikke være på bekostning af vores kulturarv.
4 – Der findes ingen lokalplan for området, og den kommuneplanramme som huset er underlagt, fortæller meget lidt om hvordan der må bygges i kvarteret. Dog står der f.eks. at øverste etage skal udføres med saddeltag hvilket der ikke er på det ny byggeri, og der står at husdybde maximalt må være 8 meter hvor det ny byggeri har en husdybde på 20 meter.
I Alderslyst der der massive protester mod netop det faktum at de gamle kvarterer ændre karakter ved at gamle huse erstattes af en ny arkitektur hvor husene vender sig væk fra gaden, og hvor det der ses af husene fra gaden er en carport og et skur. Livet i huse med den arkitektur er gemt væk fra vejen.
Det bliver nok ikke første gang vi oplevet at huse i byens gamle kvarterer rives ned for blot at opfylde nogen boligdrømme som sagtens kunne realiseres andre steder.