Forening advarer mod nedrivninger: Silkeborgs historie bliver udvisket

Midtjyllands Avis bragte d. 14. september 2024 en artikel omhandlende en gåtur gennem de ældre kvarterer i Sydbyen i Silkeborg


Silkeborgs historiske bykvarterer vil med årene forsvinde, hvis ikke politikere prioriterer at lave bevarende lokalplaner, lyder advarslen fra bevaringsforening

tekst: Jesper Rosenquist
jero@midtjyllandsavis.dk

foto: Jakob Stigsen Andersen
stigsen@midtjyllandsavis.dk

SILKEBORG De følger nøje med i, hvilke huse og ejendomme Silkeborg Kommune giver tilladelse til at rive ned hos Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune.

Og foreningen har noteret sig en bekymrende tendens i Silkeborg by, hvor flere husejere og investorer ønsker at rive ned. I stedet bliver der bygget nye huse, der markant adskiller sig fra de andre huse i de historiske kvarterer, de ligger i.

Det konstaterer formanden for Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune, Ejgil Prinds. Han har derfor inviteret Midtjyllands med på en gåtur rundt i dele af Silkeborgs sydby for at se eksempler på, hvordan bydelen pletvis forandrer sig, når kommunen giver lov til at rive ned og bygge nyt.

Ejgil Prinds foreslår, at gåturen starter ved Ågade, som ligger mellem Sanatorievej og Åhavevej.

– Det er en af Silkeborg bys mest historiske gader, hvor alle huse med en enkelt undtagelse stammer fra perioden fra 1896 til 1920, fortæller han.

På Ågade har kommunen for nylig givet tilladelse til at nedrive huset på Ågade 16.

– Det kan være begyndelsen på fortabelsen af en af Silkeborgs mest autentiske gader. Der burde aldrig være givet en nedrivningstilladelse. Huset burde i stedet renoveres og bringes nærmere sit oprindelige udtryk, mener Ejgil Prinds, mens han finder et kort frem over Silkeborgs midt- og sydby.

Kortet viser, at store dele af sydbyen inklusiv Ågade ikke er omfattet af lokalplaner. Det er her, at udfordringen opstår, hvis man som bevaringsforeningen ønsker klare rammer for, hvordan der må bygges, og hvad der ikke må rives ned.

– Uden en lokalplan er der mere vide rammer for, hvad du må rive ned og bygge, hvis dit projekt holder sig inden for kommuneplanens rammer. Vores oplevelse er desuden, at kommunen og politikerne er påpasselige med at give afslag på nedrivningstilladelser, siger Ejgil Prinds.

Hvis kommunen afviser at give en husejer tilladelse til nedrivning, skal kommunen inden for et år have vedtaget en bevarende lokalplan. Ellers bortfalder forbuddet mod nedrivning, og det vil herefter ikke være muligt at nedlægge et nyt forbud.

– Bliver den bevarende lokalplan vedtaget, kan det betyde, at kommunen bliver forpligtiget til at overtage den ejendom, de har afvist at give lov til at rive ned, siger Ejgil Prinds.

»Gammelt lort«

Mens vi står i Ågade, kommer Jesper Deluran forbi. Han bor skråt overfor nummer 16 og fortæller, at en håndfuld naboer har gjort indsigelser mod det hus, der skal bygges i stedet.

– Jeg har som sådan ikke noget imod, at kommunen giver tilladelse til at nedrive det eksisterende hus. Men når jeg ser skitserne af det hus, der skal bygges i stedet, bliver det alt for voldsomt og dominerende, siger Jesper Deluran og peger rundt på andre huse i Ågade, som med årene er blevet renoveret, så de har bevaret deres historiske udtryk.

Ejgil Prinds møder af og til argumentet

om, at det ikke kan svare sig at renovere »noget gammelt lort«, men det argument køber han ikke.

– Hvis et hus ikke bliver vedligeholdt og renoveret, bliver det jo til »noget gammel lort«. Der er flere gode eksempler her i Ågade på, hvordan du kan renovere og udvide dit hus, men samtidigt sikre, at huset bevarer sin oprindelige facade ud mod gaden, siger Ejgil Prinds.

Store firkantede huse

Fra Ågade går vi mod Åhavevej. Her er de senere år dukket nye funkishuse op blandt de gamle villaer – for eksempel på Åhavevej 109.

– Det er subjektivt, hvad vi hver især synes er flot, men man kommer jo ikke uden om, at huse som dette adskiller sig markant fra de andre i kvarteret. Vi frygter i bevaringsforeningen, at vi vil se flere og flere eksempler på, at de gamle historiske villaer bliver skiftet ud med firkantede kasser, hvis der ikke bliver lavet en eller flere bevarende lokalplaner, siger Ejgil Prinds.

Men hvad kan egentlig der ske ved, at der bliver bygget en ny type huse?

– Jeg ved godt, at for nogle er det en fuldstændig ligegyldig diskussion, om vi skal bevare frem for at rive ned. Men i bevaringsforeningen kæmper vi for at bevare byens kulturhistorie, så vores børn og børnebørn også kan opleve, hvad vi er rundet af. Vi kæmper for at bevare de gamle byggestile. Hvis huse alligevel bliver revet ned i et gammelt kvarter som dette, er det vores ønske, at der i stedet bliver bygget noget nyt i stil med det eksisterende. Det kan man sikre ved at lave en bevarende lokalplan, hvor kommunen kan stille krav til byggematerialer og byggestil, siger Ejgil Prinds og tilføjer:

– Vi opfatter os i foreningen som forsvarsadvokater for kommunens gamle bykvarterer og bevaringsværdige huse.

Vil rejse en debat

Fra Åhavevej bevæger vi os mod vest til først Læssøgade og derefter Klüwersgade, hvor Ejgil Prinds selv bor.

På Klüwersgade 20 ligger også et nybygget hus, der skiller sig markant ud fra de andre i gaden.

– Det er vigtigt at sige, at vi på ingen måde er ude på at kritisere dem, der bor i husene. De har jo blot bygget, hvad de har fået lov til. Men vi ønsker at rejse en debat, om det er den her vej, som politikerne ønsker at fortsætte. For vi ser en tendens til, at flere hellere vil bygge nyt i en helt anden stil, selvom de bosætter sig i et kvarter med gamle huse, siger Ejgil Prinds.

Overfor Klüwersgade 20 ligger nummer 17, som kommunen for nylig har givet tilladelse til at nedrive. Huset står uden vinduer og ligner også noget, der synger på absolut sidste vers.

Men fra bevaringsforeningen er opfordringen til de lokale politikere klar: se at få lavet bevarende lokalplaner for Silkeborg by.

– Vi ser eksempler på investorer, der køber grunde og huse ubeset for at rive ned og bygge nyt uden tanke på, om det passer ind i kvarteret. Det kan vi også forhindre med bevarende lokalplaner, men det kræver, at politikerne vil prioritere, at kommunen skal bruge penge og mandskabstimer på det, siger han.