Rytterskolen i Linå udbydes til salg

Silkeborg kommune har udbudt skolen til salg indtil d. 11. marts 2024. Ejendommen udbydes uden mindstepris. Silkeborg Kommune forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne bud.

Find Silkeborg kommunes udbudsvilkår her

Hvad er et Rytterdistrikt?
Landet blev i 1700-tallet opdelt i 12 Rytterdistrikter, hvor Linå (og dermed Silkeborg området) blev en del af Skanderborg Rytterdistrikt, med kaserner og stalde til mandskab og heste med plads til et regiment. Egnens bønder skulle sørge for deres underhold.

Hvordan opstod rytterskolerne?
Undervisning indtil begyndelse af 1700-tallet blev for et fåtal i købsstæderne varetaget af latinskoler, og i landområder af kirken og private donationer. Rytterskolen i Linå fra 1727 var, sammen med andre skoler i de 12 rytterdistrikter, faktisk en “folkegave” fra Frederik 4. i anledning af hans 50 års fødselsdag i året 1721. Der blev i årene 1724-1928 oprettet mellem 10 og 25 skoler i hvert af de 12 rytterdistrikter.

Bygningen
Bygningen blev indtil 2017 anvendt som privat bolig. Den er kendetegnet af en ombygning/renovering engang i 1970erne, hvor der også blev isoleret indvendig.
I dag må man forvente at huset totalrenoveres både indvendig og udvendig, og ifølge vores vurdering vil en renovering være betydelig billigere end at bygge nyt.
Billedet viser en tilsvarende, men renoveret, rytterskole i Seest nær Kolding

Rytterskolen i Linå
Linås historie er også Silkeborgs historie. Sådan er det nu, og sådan var det i allerhøjeste grad også for 300 år siden. Udviklingen har dog vist at Linå ikke har den betydning for området i dag som førhen, men det betyder ikke at man skal glemme den kulturhistoriske betydning som Linå har haft for 300 år siden.

Søger man på internettet efter Silkeborgs ældste bygning viser alle resultater at det er Hovedgård fra 1767. Læser man hjemmesiden fra GL. Skovridergård skriver de at byens næstældste bygning blev opført her i 1798. Men intet af det er sandt. En endnu ældre bygning i Silkeborg er rytterskolen på Linågyden 7 i Linå. Opført i 1725. Sammen med rytterskolen i Toustrup udgør de nok noget af det ældste byggeri der stadig eksisterer i Silkeborg kommune.

Ikke nok med at det er Silkeborgs formodentlig ældste bygning, men det er uden tvivl den bygning i kommunen der rummer mest historie, og som har haft stor betydning for byens udvikling.

Før den tid var undervisning noget som var overladt til kirken, men ved opførelse af rytterskolerne var den egentlige folkeskole født.

Ikke mange af de rytterskoler der blev opført i 1720erne er bevaret, og kun ganske få i deres oprindelige udseende som den i Linå.

I den nuværende Silkeborg kommune blev der opført rytterskoler i Fårvang, Gjern, Toustrup og Linå. Kun skolerne i Toustrup og Linå er bevaret, hvor skolen i Toustrup er ombygget til ukendelighed. Kun årstallet 1721 på gavlen bevidner om dens oprindelse.

Ved første øjekast virker bygningen nedslidt og med manglende vedligeholdelse, men ved nærmere gennemgang står den meget originalt. Rytterskolerne blev i 1720’erne bygget grundmuret og med fast tag, hvor datidens udbrede byggemetode var en stråtækt bindingsværksbygning. Rytterskolen i Linå har fået tildelt en bevaringsværdi på 4, hvilket må siges at være meget fint taget dens nuværende stand i betragtning. Den lave bevaringsværdi skyldes især ændringer i murhuller, vinduer og uens overflade. Alt sammen noget der rimeligt nemt kan bringes tilbage til den originale stand.

Rytterskolen i Linå blev anvendt som skole fra 1727 til 1905, hvor en ny skole blev opført. 180 år er en meget lang levetid for en skole. I 1905 blev bygningen solgt som private bolig.

Som et kuriosum skriver Edvard Hemmer Egebergs i sin beretning om Linaa Sogn i gamle Dage at ” Den er altsaa nu i Privateje – forøvrigt hos en Mand der holder Haand over den og Haven, som mod Syd gaar ned til Gadedammen, men den historiske Sans burde i den gamle Ringby nu have vokset sig saa stor, at man ved kommende Ejerskifte fik Kommunen til at købe den hvide Bygning, saa der blev sørget for dens Bevarelse.”. Beretningen blev skrevet i 1930’erne, og allerede dengang var der fremsynede mennesker der kunne se potentialet i at bevare skolen.

Nedrivning af en bygning med så høj kulturhistorisk værdi burde derfor afgøres politisk. Vel og mærke så skal politikerne være bekendt med historien bag rytterskolen og dens kulturelle værdi, og ikke kun få oplyst, som vi ofte ser, at bygningen har en middel bevaringsværdi.

På rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk. Det Danske vers lyder:
Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.

Kong Frederik 4. ønsker i teksten på stentavlen, at skolerne skal bestå til verdens ende. Silkeborg kommune mener at skolen skal nedrives, hvis der ikke findes en køber.
Sandstenstavlen blev i 1905 fjernet fra Frederik 4’s rytterskole og indmuret i den ny skole i Linå. Vi håber at tavlen kan finde vej tilbage til en nyrenoveret rytterskole i Linågyden 7.


Link til yderligere informationer

Artikel i Silkeborg avis d. 6. november 1971 skrevet af redaktør H. C. Clausen i anledning af 250 året for rytterskolernes tilblivelse

Edvard Hemmer Egeberg (1855-1938) fik i årene 1914-1930 optaget ikke mindre end 12 artikler om Linå sogn i “Århus Stifts Årbøger”. Find afsnittet om “Degne og Skoleholdere” i Linå. Side134 til 156 omhandler Rytterskolen.


Billeder

Huset og haven

Husets stuer og køkken

Den gamle hestestald