Bevaringsforeningen har indsendt et antal høringssvar til forslag til kommuneplan 2020-2032 for Silkeborg kommune. Alle høringssvar kan ses herunder

Ramme 35-D-91, Landsbyen Laven og 35-D-93, Slangebakken Laven
Vi foreslår at der i kommuneplanen forudsættes udarbejdet bevarende lokalplan for området.

Ramme 31-C-01, Gjern gamle bymidte
Vi vil foreslå at der i rammen gives udtryk for at der forudsættes udarbejdet bevarende lokalplan for Gjern gamle bymidte. Desuden skal afsnittet bebyggelsesomfang ændres til ”Bebyggelsens placering, omfang, udformning materialevalg og byggestil skal svare til det sædvanlige i området, således at områdets karakter af det oprindelige boligområde fastholdes.”.

Ramme 10-C-24 og 10-C-15, Silkeborg midtby
Begge rammer er en del af den historiske midtby, derfor er bebyggelse på op til 7 etager for højt i begge disse rammer. Byggehøjden for 10-C-15 (langs Lille Søgade) skal reduceres til max. 4 etager fra niveau således at byggehøjden (ikke bygningshøjden) reduceres mod søen. For 10-C-24 (langs Christian 8.s vej) skal byggehøjden også reduceres til max. 4 etager således at nye bygningers højde tilpasses det eksisterende byggeri. I lokalplaner for begge områder skal bygningshøjde ligeledes reduceres.

Ramme 10-C-06 og 10-C-11, Midtbyen
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt lokalplaner for Mejerigården karreen og karreen Søndergade, Torvet og Fredensgade. Vi vil foreslå at der i kommuneplanen nævnes at der snart udarbejdes lokalplan for de områder.

Ramme 10-B-08, 10-B 41, 10-B-42, 10-B-43, 10-B-46, 10-B-47 OG 10-B-57 i Sydbyen
Der skal i kommuneplanen forudsættes at der udarbejdes bevarende lokalplan for rammerne 10-B-08, 10-B 41, 10-B-42, 10-B-43, 10-B-46, 10-B-47 OG 10-B-57, eller at der i kommuneplanrammen indføres særlige bestemmelser for at nyt byggeri opføres i en byggestil der er normalt for området.

Ramme 10-B-11, 10-B-50 og 10-B 51, Åhavevej
Kommuneplan rammer 10-B-11, 10-B-50 og 10-B 51 er gældende for boliger langs Åhavevej og Remstrup å, hvor husene hovedsagelig er opført i årene 1900-1920. Det er tale om meget dyre boliger som er beliggende på særdeles attraktive grunde, hvilket betyder at boligerne derfor er meget eksponeret for nedrivning med henblik på at opføre nyt byggeri. Derfor vil vi anbefale at der udarbejdes bevarende lokalplan for områderne med henblik på at bevare det specielle miljø fra forrige århundredeskifte, eller at der i kommuneplanrammen indføres restriktioner for ny bebyggelse således at byggestil tilpasses den eksisterende bebyggelse.

Generelle anvendelsesbestemmelser
Under afsnit Generelle anvendelsesbestemmelser nævnes i mange rammer at der forudsættes udarbejdet lokalplan for området. Allerhelst så vi at der udarbejdes bevarende lokalplan. Der nævnes ikke nogen om hvornår en lokalplan skal udarbejdes, men man må formode at det er inden for kommuneplanens tidshorisont, altså 12 år. Idet der i samme rammer i kommuneplan 2009-2020 også forudsættes udarbejdet lokalplan for disse områder, er det vist på tide at det bliver gjort. Hvorfor nævner man i kommuneplanrammen at der forudsættes udarbejdet lokalplaner, når det så ikke er sket efter så mange år.

Bebyggelsesomfang
Under afsnit Bebyggelsesomfang hvor der i mange rammetekster, især i ældre boligområder, står ”eller med facaden tilbagetrukket min. 1 meter fra bygningens hovedfacade”. Egentlig giver facadetilbagetrækning ikke mening i ældre bykvarterer, idet det dermed tillades kubistisk nybyggeri i kvarterer som arkitektonisk vil blive udtyndet for den bebyggelsestype der netop er karakteristisk for kvarteret.

Retningslinje 8.7 Bevaringsværdige bygninger
Hvis der søges om nedrivning, eller større om- og tilbygning, på bygninger ældre end fra 1950, eller bygninger der klart har arkitektonisk eller historisk interesse, og som ligger i områder af kommunen der ikke er SAVE vurderet, skal der, ved besøg, skønnes om der skal fortages en SAVE vurdering inden en evt. tilladelse til nedrivning eller væsentlig om- og tilbygning kan gives.

Retningslinje 8.7 Bevaringsværdige bygninger
Det skal fremgå af teksten i retningslinje 8.7 for bevaringsværdige bygninger at bygningens bevaringsværdi og originalitet ikke må forringes, og at det skal bestræbes på at genskabe det originale udseende.

Retningslinje 8.7 Bevaringsværdige bygninger
Bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 skal medtages i kommuneplanen, og ikke kun bygninger med bevaringsværdi på 1-3. Det er normal praksis i vores nabokommuner at medtage bevaringsværdi 4 i kommuneplanen, og i Kulturarvsstyrelses vejledning til SAVE registrering er bevaringsværdier 2-4 karakteriseret som, citat: ” bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie, og håndværksmæssige udførelse er lokalt fremtrædende eksempler indenfor deres slags, eller bygninger, der i kraft af deres placering er umistelige for en helhed”, hvilket klart taler for at bygninger med en bevaringsværdi 4 skal beskyttes i kommuneplanen.

Retningslinje 8.6 Bevaringsværdige bykvarterer
Teksten i retningslinje 8.6, Bevaringsværdige bykvarterer, er meget kortfattet og ikke forklarende. Derfor foreslår vi at følgende tekst indgår i retningslinjen: 1 – ”Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre, der vil fremstå i synlig kontakt med de udpegede bevaringsværdige bykvarterer, skal der vises særlige hensyn overfor disse områders karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi.” 2 – ”Inden for disse områder skal det så vidt muligt undgås at inddrage areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier. Det skal tilstræbes, at eventuelle nye anlæg og bebyggelser bliver udformet og placeret, så der vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdier og sammenhænge, og at der ikke sker en forringelse af oplevelsen, kvaliteten eller forståelsen af de bærende kulturhistoriske værdier.”

Retningslinje 8.5 Bevaringsværdige kulturmiljøer
Vi vil forslået at flere arealer tilføjes som bevaringsværdigt kulturmiljø. Kommunen skal screenes for de kulturmiljøer der findes idet de allerede registrerede kulturmiljøer i kommuneplanen kun udgør en lille del af de miljøer der findes i kommunen. I Silkeborg by kan nævnes Lunden, Havnen, Slotsholmen mm. I landområder kan f.eks. nævnes Blichers Thorning, Bøgildgård mm. Foruden udpegning af kulturmiljøer skal der være link til beskrivelse af de enkelte miljøer.

Retningslinje 1.6 Byggeri i landsbyer
Det er vigtigt at vores landsbyer bibeholder det udtryk der er karakteristisk for landsbyen, derfor foreslår vi at teksten fra retningslinjen som bl.a. siger ”at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er karakteristiske for byen.” tilføjes ordet byggestil, så der står: ”at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre, byggestil og gadeforløb, der er karakteristiske for byen.”

Retningslinje 1.4 Byvækstområder
Vi stiller spørgsmål ved at flere områder i Midt- og Sydbyen er udlagt til byvækstområder. Det drejer sig om Lunden, havnen, områder omkring jernbanen, Sydbyparken, områder omkring Lyngsø og Gl. Skovridergård. Disse områder kan ikke forenes med retningslinjer og redegørelse for byvækstområder.