Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Ejgil Prinds
På vegne af Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune. Formand

KULISSER Et af de argumenterne vi som bevaringsforening ofte får skudt i skoene, især på de sociale medier men også her i avisen, er, at hvis Silkeborg ikke udvikler sig og ikke bygger nyt i bymidten, ender den som Hjerl Hede eller Den Gamle By.

Det er bestemt ikke vores hensigt at gå imod udviklingen, og bestemt heller ikke at Silkeborg skal ligne Hjerl Hede eller Den Gamle By. Tværtimod. Herom senere.

Silkeborg by har med en alder på mere end 170 år, formået at vokse sig til en smuk og homogen by. Uskrevne regler om bebyggelse er i alle årene blevet fulgt, så kun kirker, rådhuset, skorstene og brandstations slangetårn gik i højden. I sin spæde ungdom var byen dog mest opført af små lave huse. Også i bymidten. Men efterhånden som velstanden kom til byen, blev der bygget højere huse, og der blev bygget ovenpå, men dog stadig i en skala der var i harmoni med den øvrige by. Man tillod dengang ikke at bygge i højden blot af egoistiske hensyn.

Men tilbage til Hjerl Hede og Den Gamle By. Både Hjerl Hede og Den Gamle By er museer. Her samler man på genstande, for derved på en levende måde at udstille det danske samfund, som det så ud engang. Men man skal dog huske på, at husene er kulisser, ægte og autentiske kulisser, men kulisser.

Men først vil jeg lige forklare, hvad jeg mener med en kulisse, og dermed Silkeborgs lighed med Hjerl Hede og Den Gamle By. På Hjerl Hede og i Den Gamle By går man af planlagte veje, som fortæller den historie, som museet ønsker. Træder man uden for denne kulisse, møder man en anden verden.

Silkeborg er derimod en by, hvor der bor mennesker. Især i Midtbyen og Sydbyen bor og arbejder folk i huse, der har mere end 100-150 år på bagen. Det er, eller rettere var, en by, og ikke en kulisse. Går man en tur i Silkeborgs gader, møder man byens huse som de var dengang gaden eller kvarteret blev anlagt.

Der er i mange år fortaget massive nedrivninger i Silkeborgs gamle bydel. Først 30’ernes og 40’ernes renovering af Østergade, så 70’ernes renovering af Fredensgade karréen og i dag ryddes store dele af Christian 8.s Vej og Frederiksberggade til fordel for højhuse og andre boligblokke. Også den engang så flotte Bindslevs Plads er bebygget med nutidens kubistisk byggestil.

Kun boligkarréerne omkring vores gågader, Torvet, Vestergade, Søndergade, Tværgade og Nygade er fra politisk hånd fredet. Her er gågaderne, og her skal man handle, så de gamle huse her vil ikke blive berørt.

Men fortsætter man med at nedrive udenfor vores handelsgader, får man skabt en kulisse. En kulisse hvor den pæne side af de gamle bygninger peger ud mod gågaderne. Træder man ud af den kulisse, risikerer man at møde en by med mange beboer og parkeringshuse, men uden byliv.

Der findes allerede mindre pæne eksempler på en sådan udvikling. I flere af vores vestlige nabobyer har man, ligesom i Silkeborg, også et torv og en gågade. Her eksisterer de gamle huse stadig med den pæne facade mod gågaden. Men bag den pæne side af husene har byplanlæggere i den grad udfoldet sig med massive nedrivninger, for så at give plade til industrilignende bebyggelse og store vejanlæg. Den gamle bydel eksisterer næsten ikke mere på bagsiden af kulissen. Er det sådan vi ønsker Silkeborg?

Så derfor er vores arbejde i Bevaringsforeningen netop at undgå en sammenligning med Hjerl Hede og Den Gamle By. Hele det gamle Silkeborg skal bevares. Også de bykvarterer der ligger uden for gågadesystemet. Men hvis den nuværende liberalistiske byplanlægning fortsætter i Silkeborg, så skabes en Hjerl Hede og Den Gamle By, også i Silkeborg.