Til Byværksted Silkeborg
Tobias Bisgaard Nielsen

Vi vil i Bevaringsforeningen med disse ideer give vores bidrag til hvad en arkitekturpolitik for Silkeborg kommune skal arbejde hen imod, og hvad vi mener skal være indeholdt i arkitekturpolitikken.

Vi havde den fornøjelse at være inviteret med til det første ideudviklingsmødet om arkitekturpolitik på Teater Magistraten, men fik dengang desværre ikke fremført alle de synspunkter vi havde. Der vil jeg prøve på her.

Generelt kan vores ideer til arkitekturpolitikken opdeles i seks hovedpunkter.

• Igangsætte registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i hele Silkeborg kommune.
• Fokus på bevarende lokalplaner der tilgodeser og beskytter kulturarv.
• Generelle krav ved nybyggeri i og omkring registrerede kulturarv og kulturmiljøer.
• Bedre byggesagsbehandling
• Historie i arkitekturen
• Støttemidler til byfornyelse

Som vi ser det skal en arkitekturpolitik resultere i at mål og midler afspejles i eksisterende planlægning. Vi forestiller os at arkitekturpolitikken skal være indhold i kulturstyrelsens register for fredede og bevaringsværdige huse, bevarende lokalplaner og kommuneplanens retningslinjer og rammer.

Registrering af bevaringsværdige bygninger.

Der eksisterer allerede i dag en registrering fra 1999 af den gamle Silkeborg kommune. Der vil være ønskeligt at der blev lavet en registrering af hele den nuværende Silkeborg kommune.

At registrere alle de resterende huse i kommunen vil selvfølgelig være en bekostelig affære, og specielt i dag hvor der er budgetteret med underskud i kommunekassen. At registrere alt vil være ønskeligt, og muligvis også et mål, men for at nedbringe omkostningerne kan det være en mulighed at udpege områder, eller mindre klynger, som så blev vurderet. Det var også en mulighed at finde et givet årstal og dermed koncentrere sig om huse der er ældre. Hovedsagen er at værdifuld kulturarv bliver registreret og beskyttet.

En detalje som muligvis ligger på kanten af hvad forstås ved en kulturpolitik, men som dog er en beskyttelse af vores bygningsarv, er hvilke bevaringsværdier der optages i kommuneplanen. I dag anser Silkeborg kommune bevaringsværdier fra 1 til 3 som bevaringsværdige. Normalen, og som vi ser hos de fleste kommuner som vi sammenligner os med, er at værdier 1-4 optages i kommuneplanen.

Registrering af kulturmiljøer

I kommuneplan 2017-2018 er der både optaget kulturmiljøer og Bevaringsværdige bykvarterer. Hvad angår kulturmiljøer, så er miljøerne nogenlunde udpeget og beskrevet. Men set man på bevaringsværdige bykvarterer, så ser man en halvhjertet udpegning og stort set uden beskrivelser.

Der burde i den ny arkitekturpolitik arbejdes på at opgradere retningslinjerne for bevaringsværdige bykvarterer. I den nuværende kommuneplan er udpegningen kun fortaget i Silkeborg by, men der skal i fremtiden arbejdes på udpegninger af bevaringsværdige bykvarterer i hele kommunen.

Lokalplaner

Forskellen mellem en lokalplaner og en bevarende lokalplan er med mit vidensniveau ikke klart. I det følgen bliver nye lokalplaner for eksisterende byggeri kaldt bevarende lokalplaner. Der bliver især i de følgende afsnit fokuseret på nye lokalplaner for eksisterende bebyggelse eller revidering af lokalplaner for eksisterende bebyggelse.

Realiteten er den, at det ifølge Dansk lovgivning (læs Planloven) kun er lokalplaner der er juridisk bindende for borgere og for det offentlige. At beskrive regler eller intentioner i andre dokumenter vil være spild af det papir de er skrevet på. Derfor skal den ny arkitekturpolitik arbejde henimod, at der udarbejdes lokalplaner for alle de områder hvor der er særlige kulturmiljøhensyn der skal tages vare på, og hvor der er arkitektur og kulturarv der skal beskyttes.

At udarbejde lokalplaner for eksisterende bebyggede områder burde ikke belaste kommunens økonomi ud over det man normalt kan forvente. At fremstille lokalplaner må forventes at være en nødvendig service som alle bydele og landsbyer har krav på.

Der er selvsagt en balanceakt at indføre et pludselige krav i en ny lokalplan for en by, bydel eller landsby. Det må derfor også forventes at den nødvendige borgerinddragelse prioriteres højt. Men det er ingen tvivl om, at hvis der i forbindelse med indførelse af en ny lokalplan også følger der nødvendige information om de fordele som en ny plan kan medbringe, vil gøre det mere spiseligt for de involverede borgere og vil dæmpe den modstand der muligvis kan forventes at være imod en ny eller ændret lokalplan.

Hvordan bevarende lokalplaner skal udformes er op til forvaltningen. Der er dog afsnit i lokalplanens bestemmelser som vi gerne ser indeholde mere bevarende tilsnit end det vi ser i dag. Vi kan henvise til Slots- og Kulturarvsstyrelsens eksempelsamling af bevarende lokalplaner.

Lokalplanens krav til vedligeholdelse, ombygning og tilbygning af bevaringsværdige bygninger skal være mere specifikke ind det vi ser i lokalplaner i dag. Der bør stilles krav så ændringen sker i overensstemmelse med bygningernes oprindelige byggestil, og i harmoni med den omgivende bebyggelse. Men også mere detaljeret regler, som f.eks. udformning af vinduer og døre, tagmateriale og facadeudformning, bør specificeres i kommende lokalplaner.

Måden at forvalte ændringer af, eller tilbygning til, bevaringsværdige bygninger på kan være forskellige.  Kommunen skal på en eller anden måde opbygge en organisation der kan håndtere sådanne sager. Det kunne være en Stadsarkitekt, eller der kan være et Bevaringsråd. At lade den enkelte sagsbehandler afgøre sådanne sager vil være forkert.

Et alternativ er at anvende Stilblade. En sådan løsning betyder at lokalplanen bliver let at forstå, også for ikke fagfolk. Samtidig kan stilbladene være med til at gøre den enkelte husejer mere bevidst om sin ejendoms kvaliteter, og hvad der bør tages særligt hensyn til ved eventuelle renoveringer og ombygninger.

Nybyggeri

At bygge nyt i byer og kvarterer der i forvejen er domineret af bevaringsværdige huse, er uundgåeligt, men der burde være forholdsregler der forhindre fripas til bygherre om at forvente hvad som helst. I områder hvor der findes en lokalplan kan dette forebygges i planens bestemmelser. Hvor der ikke findes lokalplan burde kommuneplanens rammer udformes på en måde der tilkendegiver at en mulig byggetilladelse skal vurderes særskilt.

Nybyggeri i bevaringsværdige kvarterer må ikke skille sig nævneværdig ud fra det byggeri der er typisk for kvarteret. Det vi arbejder henimod at forhindre er f.eks. byggeri i nutidens kubistiske arkitektur i bykvarterer med huse opført i 30’ernes og 40’ernes stilarter. Desværre ses det oftere i f.eks. i Sydbyen omkring Åhavevej kvarteret.

Byggesagsbehandling

Vi har set flere eksempler på at byggesager behandles pr. automatik. Man beror sagens behandling på databaseopslag, og hvis der i de anvendte databaser ikke er en alarmklokke der ringer, køres sagen igennem uden hensyntagen til f.eks. bevaringsværdige omgivelse eller anden kulturarv i nærheden.

Løsningen er ikke åbenlys, men ved sager der repræsenterer mere end blot en carport eller lignende, burde der tilføjes et lokalt syn på sagen. Der burde på en eller anden måde ikke kun fokuseres på den aktuelle matrikel, men på nabolaget. Også længere ud end blot nabomatriklen.

Historie i arkitekturen

Historien betyder meget for os alle. Jeg ved ikke om det historiske er et fokuspunkt i dagens sagsbehandling, men hvis ikke, så burde det være. Hvis vi tager udgangspunkt i nyere tid, så blev prægtige bygninger som Koppmanns Svineslagteris hovedbygning og Silkeborg Maskinfabriks støberibygningen ofret på grund af nybyggeri på grundene. Ikke sagt at der ikke skal bygges nyt, men historiske bygningen som de nævnte skal indgå i overvejelser om de eventuelt burde bevares.

Støttemidler til byfornyelse

Silkeborg kommune skal som mål øge den økonomisk støtte i form af byfornyelsesmidler eller landsbypuljemidler. Støtten kan, gennem renovering, være med til at løfte og bevare kulturarven.
Byfornyelsesmidler giver den enkelte husejer et incitament til at vedligeholde klimaskærmen på deres bevaringsværdige hus. En øget værdi alle har en interesse i.

Til slut

Arkitektur betyder bygningskunst. Sidestillet med bygningskunst har vi også billedhuggerkunst og malerkunst mm. På samme måde som vi prøver at bevare vores ældre kunstværker på museer, skal vi også bevare vores ældre bygningskunst. Dog ikke på museer, men der hvor de engang var opført. Vi håber at Silkeborg kommunes arkitekturpolitik vil bane en vej for at nå det mål.

Med venlig hilsen
Ejgil Prinds
Formand
Tlf.: 21693555
Bevaringsforeningen på Facebook